Krabbekyn sagaen. Sæson 2, Ep. 2 Synode og snigmord i Manannsheim

Handling

Af forskellige årsager er der gået lidt tid siden vi sidst har spillet, men nu er det endelig lykkedes! Sidste gang flygtede spillerne fra Taalsthal og Reiksgardisterne i Wilhelmskoog. De tilbringer de næste fire måneder (dvs. resten af vinteren, så vi er nu i år 2513) i Krabbeklauen Kloster lidt nede af floden hos Krabbekyn kultens uofficielle leder, abbed Ernst Möwenschrei. Han er en ældre, rund og godmodig herre, og spillerne kommer sig over deres sår og lærer Manann-kulten bedre at kende (de får en skill Knowledge Cult of Manann gratis). I klostret møder de også en gammel kending, Dieter Sonnetanz. Han var den eneste, der overlevede det forgiftede skaven guld (se sæson 1, ep. 3) takket være et mirakel udført af abbed Möwenschrei. Mens Dieter tidligere mest var Krabbekyn tilhænger fordi kultens fokus på at hjælpe de fattige gav ham et slags Robin Hood alibi for at være landevejsrøver, så er han nu oprigtigt troende. Han er blevet abbedens sekulære højre hånd.

Over vinteren er pesten, der brød ud i Neues Emskrank og Heiligdorf døet ud takket være karantæne, hård vinter og Shallya-kultens hurtige intervention. Endvidere synes problemet med Nurgle kulten at være løst for Taalsthal har arresteret og henrettet en række prominente medlemmer af kulten …

Det er nu blevet forår og til Manann-kultens højtid, Forårsjævndøgn, mødes flere af kultens ledere til en synode på den hellige ø, Manannsheim, der huser et af Manann-kultens mest berømte abbedier. Op til Forårsjævndøgn ankommer ca. 50 prominente notabiliteter og deres følge til øen. Her er spillerne (Lindhart – bailiff, Günther – thug – og Orbàn – pitfighter) samt Dieter og nogle munkebrødre Möwenschreis følge. Kulten anser nemlig spillerne for at have Sankt Klements særlige bevågenhed eftersom de har været involveret begivenhederne siden Untersee).

Alle transporterer sig på skibe, men da de kommer til øen, går de hellige takket være Mananns mirakler (en spell) det sidste stykke til øen på vandet. Den første dag er der blot indlogering og en indledende messe i højtemplet til ære for Manann. Man beder formelt om gudens velsignelse af den kommende sejlperiode. Om aftenen på øens knejper erfarer spillerne, at mens Nurgle-truslen tilsyneladende er neutraliseret, så går der rygter om at en udød hær samles i Sylvania, og at orkerne i bjergene vest for Altdorf har været usædvanligt aktive. Kejseren mobiliserer således.

Kulten er organiseret således, at dens leder bor i Marienburg og går under titlen Gubernator Maximus. I hver by med en større Manann-kult (og for Marienburgs vedkommende for bydele), er overhovedet en slags biskop, der kaldes en nauclerus. De almindelige præster kaldes piscator(es). I kulten dyrkes flere helgener, således Sankt Widukind (fiskere), Sankt Samson (navigatorer), Sankt Sigbrit (fiskekoner), Sankt Klement (de skibbrudne) og Sankt Leviathan (en mindre stormhelgen). Sankt Stromfels (pirater, slavehandlere og wreckers) er forbudt i Marienburg, men stiltiende tolereret i Nordland og åbenlyst tilbedt i Norsca. Endelig opfinder Orbàns spiller en helgen, Sankt Olli, der på forhånd er erklæret kættersk, idet Mananns templerherrer opdagede en kult, hvor et lille barn med sælhoved og hale blev tilbedt som en manifestation af helgenen. Tempelherrekommandøren dræbte barnet med de bare næver og udryddede den lokale kult.

Om morgenen efter ankomsten begynder de første forhandlinger. Mens der selvfølgelig er mange emner, så dominerer tre:

  1. Skal Mananns pennig (afgiften for velsignelser af købmænd og fiskere) hæves?
  2. Skal Manann-kulten mægle i striden mellem Marienburg og Søstæderne?
  3. Er Krabbekyn-kulten kætteri? (jf. rygterne om Untersees undergang (Sæson 1, ep. 1) og kultens tilsyneladende indblanding i katastrofen i Schaltierhafen (Sæson 1, ep. 4).

Mens der er 50 prominente medlemmer af kulten, så samler forhandlingerne sig om seks ledende personer. Disse og deres holdninger til de tre hovedspørgsmål er:

  • Ernst Möwenschrei, abbed af Krabbeklauen Kloster og uofficiel leder af Skt. Klement fraktionen. Fattigt klædt, rund, venlig og ydmyg. 1. Mananns pennig skal op så almindelige søfolk bedre kan hjælpes af kulten. 2. Kulten skal mægle i striden for kun de rige og røvere vil tjene på den. 3. Klement er selvfølgelig ikke kætter, blot den fattige mands beskytter.
  • Kletus van Damme, nauclerus i en Marienburg bydel. En halvgammel, grådig mand med ambition om at blive den næste gubernator maximus. Klæder sig mere som en købmand end en sømand. 1. Mananns pennig skal op – for alle. Det er dyrt at drive kulten. 2. Striden: Det er ikke Mananns opgave at skabe fred på havet. Sådan er havet ikke! 3. Klement er og bliver en landkrabbe. De sidste rygter om Untersee etc bekræfter, at han ikke er en af Mananns. Dermed må han være kætter.
  • Manasses Zeewier, Manann tempelherrekommandør fra Marienburg. Stor, stærk, brøsig og krigerisk. Altid i rustning (læder), bevæbnet til tænderne og tilhænger af the old way. 1. Manann er ikke en pengepuger. Præster og andre må selv sætte deres takster. 2. Striden: Lad den komme! Manann kræver ofre og kamp er en refleksion af stormen. 3. Klement er en svag helgen, der ikke hører hjemme hos Manann. Han skal udryddes!
  • François du Réquin-Marteau, nauclerus fra L’Anguille. Aristokratisk fremtoning, arrogant, har et hoved, der giver mindelser om en hammerhajs. Er mere interesseret i at pleje L’Anguilles interesser end kultens. 1. Mananns pennig bør ikke hæves, men hvis den skal, så skal søfolk fra L’Anguille have en reduktion. 2. Striden: Lad den komme. Så er der arbejde til søens krigere (altså korsarer fra L’Anguille). 3. Klement-kulten er ham inderligt ligegyldig. François vil støtte dem, der vil begunstige L’Anguille mest.
  • Anker Welleburg, abbed af Manannsheim og overhoved for Sankt Widukind fraktionen. En tænksom og konfliktsky mand, der helst vil have fred og sikre midler til at restaurere Manannsheim abbediet. 1. Mananns pennig er nødvendig for kulten er fattig. Han åbner derfor synoden med en appel til at hæve taksten. 2. Striden vil være ødelæggende og ingen vinder på den. Kulten skal derfor mægle. 3. Sankt Klement er en inferiør helgen, men han er dog en Nordland helgen og skal forsvares.
  • Igor Akula, nauclerus fra Erengrad. En ældre, gruff og utålmodig mand. Synodens spørgsmål er splid af tid, men han er tvunget til at deltage for striden truer livsvigtige forsyninger til Erengrad og Kislev. 1. Ingen takster – handlen skal flyde uhindret. 2. Kulten skal mægle i striden for den truer handlen på Erengrad. 3. Sankt Klement er ikke kætter. Der findes meget mere “aparte”, men godgørende helgener i Kislev.

Her går vi over til bipersonsrollespil inspireret af Morten Greis’ erfaringer på dette område. Således spiller Lindharts spiller Möwenschrei, Günthers Kletus van Damme og Orbàns Manasses Zeewier. Jeg tager mig af de resterende. Det bliver en herlig diskussion! Jeg åbner med spørgsmål fra Anker Welleburg og derefter tager spillerne over. Hver gang de nærmer sig et kompromis lader jeg imidlertid François eller Igor kaste grus i maskineriet. Det er nemlig ikke meningen, at de skal nå en beslutning, men i stedet at spillerne selv får lov til forme rammen for konflikten fremadrettet ved at bringe ovennævnte synspunkter i spil. Dette medfører bl.a. at Manasses  (Orbàn) undervejs opfinder Sankt Olli, at Manasses er parat til at lade sig købe for at hævede indtægter går til tempelherrerne, at Kletus (Günther) strør om sig med anklager om Stromfels sympatier blandt modstanderne og at Möwenschrei (Lindhart) viser sig at være en kompromissøgende politiker.

Efter en god omgang mundhuggeri og beskyldninger hæves mødet, og man går til bords i en våd frokost (hvilket gør at dagens forhandlinger i salen er forbi, men de fortsætter selvfølgelig i krogene). Vores spillere ender sammen med Kislev delegationen, der forsøger at drikke dem under bordet. Slemt besoffen går Lindhart ud på en balustrade for at lette sig, da han ser og overhører en samtale mellem en tempelherre og en lille kutteklædt og krumbøjet skikkelse, som han hurtigt identificerer som en skaven. Skaven’en fortæller, at genstanden er tilvejebragt og alt forløber efter planen, men tempelherren bliver ved med at gentage, at den en krysteragtig måde at handle på. Skavenen forsikrer at det er i overensstemmelse med herrernes vilje. De skilles, men Lindhart når at få set på tempelherren, så han kan identificere ham dagen efter. Lindhart vender tilbage til selskabet, der nu går på jagt efter skavenen. De leder i benhuset og ender med at konkludere at skavenen er sluppet ud gennem cisternen. De holder vagt her, men der sker ikke mere den aften/nat – ud over at Lindhart får sovet rusen ud.

Næste morgen informerer spillerne Dieter om, hvad de har oplevet. Han kan til gengæld berette, at Möwenschrei tilsyneladende har mistet sin krabbehammer – hans hellige symbol – i aftenens udskejelser. Da Dieter også har erfaringer med skaven bliver han naturligvis meget bekymret og beder spillerne fortsætte med at undersøge sagen. I løbet af dagens synode, hvor Kletus for alvor skruer bissen på i forhold til Klement-kulten, erfarer spillerne, at tempelherren hedder Wim Sloterdijk, en respekteret tempelherre, der dog er berygtet for at være hårdhændet overfor det kvindelige ”personale” på knejperne. Da frokosten og drukgilden sætter ind, holder spillerne igen og følger efter Wim, da han forlader selskabet. De følger ham til en knejpe med et meget skidt omdømme, men bedst som de skal til følge efter ind i beværtningen, ser de en lille krumbøjet og kutteklædt skikkelse pile ned ad gaden. De optager straks forfølgelsen og ser ham smutte ind i en gyde ved siden af et velhavende gæstgiveri. Her mister de sporet af ham, men ser et åbent vindue på 2. salen og antager, at skavenen må være forsvundet derind. De entrer derfor kroen, hvor Kletus’ mænd holder til. De bliver svinet til som ynklige klemenitter, men ignorerer det og fortsætter sporenstregs op på anden sal, hvor de ser en åben dør. De skynder sig ind og nu klapper fælden. I rummet ser de Kletus besvimet i en stol. Fra loftet hænger fem reb og over Kletus står en skaven med en hævet krabbehammer parat til at slå til. Mellem Kletus og spillerne står fire skavens med spændte handcrossbows. Spillerne angriber, men erfarer hurtigt at skavenene skyder med giftpile. En efter en bliver de ramt og kortvarigt paralyseret. Oddsene er således hele tiden imod spillerne, og de har kun til Kletus’ hoved er blevet smadret til at gribe ind (rent mekanisk til skavenen har reduceret Kletus til under 0 Wounds). Det er et kapløb med tiden, men terningerne er ikke med spillerne. Dog bliver de aldrig paralyseret på én gang, så kampen bølger frem og tilbage. De får ikke reddet Kletus, og pludselig udbryder der larm nedenunder. Det er Wim og et kontingent tempelherrer, der er på vej op. Skaven stikker af, og spiller står tilbage med liget og et forklaringsproblem. Lindhart er last man standing og han får smidt Günther og Orbàn ud af vinduet, mens Wim og følge brager ind i rummet. Både Günther og Orbàn tager skade af faldet – og Orbàn så hårdt, at han bliver udsat for et critical hit, der reelt gør, at han bløder ihjel. Han ofrer derfor et Fate Point – kampagnens første og det på ”friendly fire”! Spillerne flygter ud i natten for at finde et skjulested og opsøge klemenitterne for at advare dem. Spilgangen ender her.

Ramme og design

  • Bipersonsrollespil: Det var ret fantastisk. Selvom en af spillerne var skuffet over, at de ikke fik lov til at forhandle et kompromis, så fungerede det som world building, og det tog meget pres af mig som GM ift at spille alle rollerne ved synoden. Vi kommer helt klart til at bruge det igen – ikke mindst fordi det giver spillerne mere indflydelse over historien og kampagnens retning (playing DW style :-D).
  • Manann-kulten: Den er stadig i sin vorden, men vi får langsomt udviklet en teologi og organisation for kulten.
  • Warhammer 2nd ed og figurer: I forbindelse med at vi skiftede til 2nd ed (hvilket vi alle er super glade for), besluttede vi at køre kamp med figurer, da tre af os har en del gamle minis fra 80erne. Det er simpelthen bare fedt at få kampen visualiseret på den måde, og reglerne understøtter virkelig brugen af dem. Der kommer fotos næste gang!
  • Dungeonen: Hvor tegne en dungeon, når man har nettet? Jeg har hentet floorplans for abbediet fra Mont St. Michel og modificeret dem lidt. Se her:IMG_2493Overblik over Manannsheim 

IMG_2494GrundetageIMG_2495Første sal

 

2 thoughts on “Krabbekyn sagaen. Sæson 2, Ep. 2 Synode og snigmord i Manannsheim

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out /  Skift )

Google photo

Du kommenterer med din Google konto. Log Out /  Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out /  Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out /  Skift )

Connecting to %s