Lidt om vores Empire …

Nu har jeg jo annonceret at vi spiller i Warhammer-verdenen, men det er måske en god idé lige at skitsere, hvilken udgave jeg har tænkt mig. Som nævnt i forrige blogpost, så er jeg ret vild med WFRP 1st ed.’s verden. Det er inden GW’s figurkrigsspil fik lov til at diktere Warhammer-verdenens gang og udseende, og verdenen er følgeligt meget mere beskidt, grumset og gråtonet. De følgende editions – 2-4 – blev pålagt GW’s noget mere farvelade-agtige og simple verden, der naturlig passer super til et figurkrigsspil, men som ødelagde en hel masse fed flavour fra 1st ed. Således kan jeg f.eks. godt se det sjove i Kong Arthur ridderne af Bretonnias Runde Gral-bord, og jeg holdt meget af metalfigurerne. Men det ødelagde sgu noget af 1st eds mere De tre musketerer møder Lovecraft møder den franske revolution og ancien régime, som 1st ed kørte med. Kort sagt, som udgangspunkt er Empire, Bretonnia, Estalia osv på  samme tech og magi stadie. Det er gritty 16. århundredes Europa som udtrykt i Hieronymus Boschs, Pieter Breughels og Albrecht Dürers billeder (i særdeleshed er jeg inspireret af Bosch dæmoner i min fremstilling af Chaos).

Chaos: Jeg holder meget af de fire Chaos guder i Warhammer-verdenen, men de er altså også lidt uhandy. Igen de er i stigende grad designet til krigspillet, og det vil sige ret firkantede og låste. Men rigtige dæmoner kender ingen grænser! Derfor tager jeg lidt løst på deres “resort-områder”.  Khorne er altså  ikke bare KRIG, KRIG, KRIG, SLAGTE, SLAGTE, men kan også være mere subtil. Det samme gælder for de andre fire, og jeg tilføjer muligvis nogle flere. Jeg holder iøvrigt også meget af anti-Kaos Kaosguden Malal og af Law guderne, og de skal også være med, hvis det kan lade sig gøre.

Guderne: Jeg bibeholder de klassiske guderne, men de får nok et twist. Manann kommer f.eks. til at spille en stor rolle, men er han ond? god? Er han bare en ol’ school mean gud bestående af lige dele græske guder og Gud fra det Gamle Testamente? Er de som i Moorcock’s Elric? We’ll see.

Magi: Jeg HADER the Colleges of Magic! Så er det sagt. Alt hvad der sætter magi på formel  og i kasser osv finder jeg dræbende for kreativitet. I god Fantasy litteratur er der sgu ingen, der lige kan regne ud, hvad den næste formular er. Kort sagt, magi er magisk. Igen , Colleges giver mening udfra Warhammer Fantasy Battle, men er IMHO dødsygt i rollespil. Zweihänder har heldigvis lavet en løsning, så man både kan spille de elskede Colleges eller mere freeform. Så i vores Zweihammer, er der ingen Colleges. En troldmand kan fortjente (læs “købe) sig til en kejserlig licens til at praktisere magi, men mange hverken kan eller vil – det kan uværgeligt bringe én for meget i myndighedernes søgelys som potentiel syndebuk for alt fra fejlslagen høst til redirection af oprør (“Hertugen var under hoftroldmandens fortryllelse! Jeres elskede Hertug Albrecht ville da aldrig frivilligt hæve skatterne til 90% for sine elskede undersåtter”). Men kejseren har da en hof troldmand, og nogle er åbentlyst praktiserende. De fleste opererer dog enten i cabals som Altdorfs gentleman aristokratklub Gesellschaft für Esoterische Studien für die Verbesserung des Menschens og Guisoreux’s philosophes arcanes hvor prominente tænkere som Bruno Foucault, Michel Derrida og Pierre Latour og Jacques Bourdieu argumenterer for, at virkeligheden er en sprogligt skabt illusion (de er på heksejægernes og Shallya inkvisitionens radar), eller som  lone gunmen, der dog mødes med ligesindende og udveksler hemmeligheder og andet. Kort sagt, det er okkult, men ikke nødvendigvis Chaos. En prospektiv troldmand bliver  oplært af en eller flere lærere. Når han er udlært (færdig med første karriere), kan han enten set up shop et sted, eller drage ud i verden for at lære nye formularer fra andre troldmænd (eller stjæle dem), finde trolddomsbøger, magiske genstande osv. Han kan altså lære spells fra alverdens “farver”, og er ikke begrænset til alkymi eller astromancy eller whatnot. Og hvis det ikke er nok, så er der jo altid short cuts to power …

Empire: Jeg følger med vilje ikke kanon om Empire udover løse ting som at kejseren hedder Karl-Franz II, Nuln var engang hovedstad og er regeret af Emmanuelle von Liebewitz, Middenheim er bygget på en klippe midt i den mørke skov. Men ellers lader jeg mig bare løseligt inspirere af, hvad jeg lige falder over. Kanon har det nemlig med at låse mig fast. Så jo mindre jeg ved, jo bedre.

Inspiration: Jeg har i sommeren læst en masse bøger bl.a. en del Houellebecq (hvis du synes, det er mærkeligt, så husk at Houellebecqs første bog var om Lovecraft. Hans verden er grotesk og menneskene er herligt idiotiske, ynkelige og afstumpede), Strugatsky brødrenes Roadside Picnic og Frank Herberts Dune. Det skriver jeg måske om en anden gang, men en bogserie, der virkelig har været direkte inspirerende er Jack Vance’s Dying Earth serie – i særdeleshed hans Cugel saga. Vance er blandt rollespillere mest kendt for Vancian magic, der er fundamentet for D&Ds magi system. Det er en ærgerlig forfladigelse af Vance, for hans bøger kan inspirere til MEGET mere end bare lidt magi. Cugel sagaen er i Warhammer øjemed helt eminent. Cugel er et 100%  a-hole. Det eneste der gør, at man holder af og med ham er dels, at han altid er på røven og bliver slået hjem til start, og dels at Dying Earth verdenen udelukkende er beboet af folk, der er lige så røvede som Cugel selv. Alle er ude på at snyde alle, og grådighed, dovenskab, arrogance, skadefryd og liderlighed er grundpræmisserne i den verden. Som Kirsten Birgit engang udtrykte i forhold til Bjarne Corydon og Dong-historien: dum eller ond? Well,  begge dele i Dying Earth. Og også i Warhammer-verdenen (dog kører jeg den ikke SÅ hårdt. Ellers kan man være sikker på, at ens spillere bliver murder-hobos). Men god inspiration. Og så er Cugel sagaen reelt delt op i små encounters, der egner sig  perfekt til at “låne” scener og set ups fra. Vance hermed varmt anbefalet!

 

Reklamer

20 thoughts on “Lidt om vores Empire …

    1. Ja ikke 😀 Det er en gammel idé jeg nu endelig (måske) får brugt. Men eftersom jeg følger Vance’s magikere i Rhialto the Magnificent (og den virkelige verdens filosoffer), så vil de nok ret hurtigt flyve i totterne på hinanden eller reducere Guisoreux til en senmiddelalderversion af China Miéville’s “The Last Days of New Paris”. Det kunne være så godt.

      Like

  1. Jeg synes din vision for Warhammer Fantasy er storslået. Jeg kan godt lide din måde at løsrive den fra Fantasy Battle indflydelsen og fra senere versioner af rollespillet.
    Det minder mig om at jeg har i nogen tid leget med tanken om at det kunne være sjovt at have Danmark med som renaissance / enevælde samfund i Warhammer Fantasy universet frem for nordboerne som de evige vikinger. Basalt set skubbe grænsen for de ukendte kaosegne langt længere mod nord, så som minimum Sydskandinavien, venderne og andre folkefærd kan blive en del af settingen (men det er en ekskurs).

    Alt i alt ser jeg frem til at læse mere.

    Liked by 1 person

    1. Tak Morten :-). Ja, det er en gammel drøm at køre Warhammer-verdenen tilbage til sine 80er rødder. Og vores spil kommer også til at have idiotiske tyske navne.
      Din Danmark ideen er rigtig spændende. Jeg har faktisk brugt lidt samme approach til det her: Nordland bliver en slags Nordtyskland/Jylland i vores kampagne, og Lars Bisgaards nye bog om Christian d. 2 er god inspiration. Og ja, Kaos, sjov men lidt anmassende ;-). Men nogle Norscans vil være Kaos-tilbedere, andre bare gemene vikinge/ frontier typer. Og så skal de tale med norsk accent! Intet er mere skræmmende end en barbar, der taler norsk og påkalder Khorne 😀 “Nu får jeg påkalde en utroligt stor dæmon, jeg er veldig flink på Kaos-ritualer! (Tænk den norske parodi på “Vikings” tv-serien). Silly, I know, men meget i 1st ed.’s ånd.

      Liked by 1 person

  2. Vi når det næppe i denne omgang, men ideen er rigtig sjov synes jeg 🙂 (og kræver vi bliver mere fortrolige med Zweihänder – magi er fedt og farligt i ZH, men desværre er reglerne vist også bøvlet – det har selv Daniel Fox indrømmet)

    Like

    1. Tak for det Thomas :-). Det ser meget godt ud det Wicked City, selvom jeg er uenig i dele af den historiske udlægning. Anyway, jeg har med vilje ikke detaljeret alt for meget på forhånd. Det gør det meget nemmere for mig at DWe tingene, som det kommer. Jeg har en overordnet idé, men det skal helst ikke være for detaljeret. Hellere sjove gimmicks som norsk talende vilde Norsca barbarer end en gennemgribende socio-økonomisk analyse af Norsca.

      Like

      1. 😀 Jeg synes også det bliver for tørt, men der er nogle fornuftige tanker. Og jeg kom til at tænke på den pga. kommentarerne om lidt mere civliserede norskanere.

        Albion, Norsca, Araby osv. er hos mig skubbet ud i det ukendte – både fordi jeg ved der skal ske “noget andet” med det, men jeg er ikke sikker på hvad, og fordi en fantasyverden har godt af hvide pletter på kortet hvor kun eksistensen af tigere og drager og andet uhyrligt er sikker.

        Like

      2. Det er det, og det er sådan set et fint oplæg. Det er bare ikke mig.

        Er enig i det med hvide pletter, og kan normalt ikke passe Albion, Araby osv ind. Men Norsca synes jeg alligevel var for oplagt, og jeg har nogle ideer, jeg vil afprøve. Om spillerne nogensinde sætter fod i fjeldene ved jeg ikke, men et eller andet indslag nordfra skal med 🙂

        Liked by 1 person

  3. Det lyder fucking fedt! Jeg synes ikke helt 2nd udgave er så farverig igen, men jeg kan godt følge dig et stykke hen af vejen ift ændringer.

    Og ja, der er der mindst 5 Kaos guder (de to andre optræder i Something Rotten in Kislev)! 😀
    Jeg elsker også Law-guderne.

    Jeg er i øjeblikket i gang med at gense X-Files, så jeg knuselsker virkelig din ide om “The Lone Gunmen” i Warhammer. Det er fandeme en kampagne jeg er nødt til at køre engang 😀

    Like

    1. Tak 🙂 .Jeg har egentlig ikke noget imod hverken 2nd eller 4th ed. De har gjort hvad de kunne indenfor de rammer GW sætter. Og de fik strømlinet systemet, hvilket jeg er taknemmelig for. Det er da ok, at GW som jo ejer brandet, vil optimere det ift figurspillet. Men 1st ed er bare det fedeste – og jeg elsker også Enemy within (selvom jeg havde glemt de de der to Kaos guder i SRiK. Det var et svagere modul end forgængerne, men til gengæld var der sindsygt mange sjove ideer i det).
      Og X-Files: so good! Jeg overvejede faktisk først en slags X-Files i Warhammer men droppede tilslut ideen. Jeg ville blive for bundet af formen. Men en ren troldmandkampagne kunne være sjov at køre engang 🙂

      Liked by 1 person

      1. Jeg kan sagtens følge dig, jeg elsker også 1st udgaves craziness. Til gengæld kører jeg en mere WFB-udgave af bl.a. Brettonia, men jeg forstår 100% hvis man bedre kan lide tanken om Frankrig lige inden revolutionen.

        Ja, jeg har det lidt blandet med Enemy Within, selvom de første bøger (Mistaken Identity, Shadows over Bögenhafen, Death on the Reik og Power Behind The Throne er fremragende. Jeg har (skamløse plug her) skrevet lidt om den og første udgave her: https://thaismunk.wordpress.com/2019/03/10/enemy-within-kampagnen-som-kampagne-og-som-warhammer-historie/
        Hvis ikke du har læst det ville jeg være nysgerrig på dine tanker om det 😀

        Og ja, jeg læste faktisk forkert der, selvom “The Lone Gunmen” i Warhammer naturligvis er en troldmandsgruppe. Jeg tænkte på at lave en pamflet/avis redaktionsgruppe, hvor man dækkede det sære og skrev om sære konspirationer i Warhammer og lignende, ala magasinet i X-Files 😀

        Like

      2. Jeg har hørt mange gode historier fra folks spil i WFB Bretonnia, men jeg foretrækker alligevel den gamle og bruger Peter Butterworths sourcebook til Bretonnia (kan vist hentes her: https://issuu.com/mj_urizen/docs/wfrp_-_geography_-_bretonnia ). Det blev for mærkeligt for mig at have 1500-tals Tysk-romersk kejserrige lige ved siden af højmiddelalder Arthuriana Frankrig.

        Tak for link 🙂 Enemy within er ikke en perfekt kampagne ,som mange mener, men den er sjov at læse. Jeg har ikke spillet, så meget af det igennem – ikke mindst fordi jeg er super dårlig til at køre købe scenarier. Jeg er pjattet med det meste af det gamle WFRP, så jeg er ikke super kritisk, men du har mange gode pointer om styrker og svagheder. Og generelt mener jeg Grimdark er overvurderet. Som du måske kan fornemme, så er jeg i stigende grad inspireret af Appendix N litteratur – ikke så meget for high magic, men mere fordi det er så spækket med originale ideer. Imodsætning til meget nyere (og tråd) Fantasy, så står de bare på speederen! Det er vildt og kontroversielt og fedt 🙂

        Lone gunmen – de kan vel være lige præcis det man synes de skal være. Dit ide er god 🙂

        Like

  4. Fedt.
    Lille note, det er sjovt at alle dine navngivne troldmænd åbenbart kommer fra Bretonnia 🙂
    Hvad med mere idealistiske folk som Jürgen von Schelling, Walter Fichte, Karl Hegel, Johann Kant.

    Og folketroldmændene G.W.F. Marx, Johann Gottlieb Habermas og Immanuel Benjamin?

    Like

    1. Det er fordi de franske 20-21 århundrede filosoffer er dejligt verdensfjerne, krukkede og ekstreme. Tyskerne er mere nede på jorden, men principielt er jeg helt med på at bruge dem Immanuel Benjamin osv, hvis det passer. Men egentlig kom navnene som en pludselig indskydelse inspireret af Oldhammers fjollede navn som f.eks kejserfamiliens navn Holswig-Schlestein og Enemy withins oste og filosofnavne som Castle Wittgenstein.

      Liked by 1 person

      1. Castle Wittgenstein, I love it. Da den rigtige Wittgenstein byggede et træhus til sin søster kaldte hun det for “Tractatus II”.

        Jeg er vild med at du synes at den tyske idealisme (Hegel, Fichte, Schelling) er nede på jorden og ikke skabet 🙂

        Forresten har jeg også haft troldmænd der også var opkaldt efter filosoffer, såsom Frau Horkheimer. Ikke at hun var særlig kristisk teori-artig af den grund. Nogen gange er et fedt navn bare et fedt navn 🙂

        Like

  5. Nå men udover skøre tyske/franske navne, så er der en del i indlægget som jeg kan nikke genkendene til og givet mig noget at tænke over, fordi du har en anden tilgang end mig.

    Din pointe omkring kaosguderne er ret god. Jeg er stor fan af at guderne generelt skal være noget rod og vel især kaosguder.

    I 2ed. Sigmars Heir synes jeg faktisk de har en ret fed tilgang til guderne. De har nemlig lavet en liste med lokale guder – hvor nogen af dem er andre versioner af de klassiske guder. Fx en historie om Manann, som bliver tilbedt i et landområde langt fra havet, men som en dommedagsgud for mulig total oversvømmelse.

    Derudover jeg stor fan af at hele gudepakken i Warhammer er noget rod og ligger op til konflikter imellem de forskellige kulter (hvilket understøttes af at ca. halvdelen af guderne er krigs/kampguder).

    Jeg har det ikke så stramt med Colleges of Magic, men jeg savner lidt den gode gamle battle magic fra 1st. At der er skoler indenfor magi er ok med mig – men jeg er også flaske op med Vampires klaner og anden kassetænkning. Det jeg har en bøf med er der hvor beskrivelserne af magi i 2ed. bliver for high magic. Det jeg prøver på at sige er at der for mig ikke en modsætning mellem low magic og skolerne, og jeg synes skolerne kan fortælle noget om menneskets behov for at ordne noget så kaotisk som magi, men jeg kan også godt forstå ønsket om at gøre det mindre ordnet. For mig er skolerne ikke magiens ontologi, den naturlige måde som magien er ordenet på, men en fortolkningsmodel, som er nødvendig for mennesker for at kunne bruge magi. <- Bruno Foucault ville være enig med mig i dette 🙂

    Jeg har også lidt en anden tilgang til kanon.
    Jeg forstår godt valgt omkring ikke at læse for meget kanon og selv digte, men faktisk synes jeg de ellers har klaret det meget og materialet har en åbenhed, så man kan trække Battle & high power magic ud og Houellebecq & beskidt mudder-pudder ind. Jeg tror vi ender lidt det samme sted, men på to forskellige måder og derfor er det mega inspirerede at læse om jeres version af Imperiet 🙂

    Liked by 1 person

    1. Johs, du får lige svar på begge dine kommentarer her.

      Ok, du fik mig med tysk idealisme. Sandheden er, at jeg ikke kender den særligt godt. Så jeg tager dit ord for at de er skabede. Og Horkheimer ER et superfedt rollespilsnavn. Man fristes næsten til at lave et eller andet Oldhammer pun på (H)orkheimer 😀

      Ja, så vidt jeg kan læse på Sort Forsyning, så er vi ret tætte på hinanden i vores tilgang til Warhammer. Guderne er faktisk fint beskrevet i mange supplementer, men istedet for mini-guder kommer jeg til at køre med helgerne og helgenkult (man er vel middelalderhistoriker).

      Mht magi og skoler, så er jeg nok ret hårdt ramt af et opgør med den kassetænkning, du nævner. Et levn jeg har fra vores eksperimenter med DW er, at jeg gerne vil gøre op med det alt det bundne. Jeg vil gerne sætte min fantasi fri og lade den krydre af mine viden om historie og whatnot. JEg kan godt se dit (og Bruno Foucaults argument ;-)), men det er ikke sådan jeg ruller. Jeg læner mig mere op af “ægte” middelalder og tidlig moderne magi og kabbalistik. Der er magien ikke pakket pænt ind i kasser, men har en både umiddelbart funktionel OG en mystisk filosofisk side. Denne side er holistisk og er dybest set en art avanceret teologi og kosmologi. Men det er pt mest meta-meta snak for ingen af spillerne kan magi, så jeg har rimeligt frie hænder til at smide alt, hvad jeg lyster i hovedet på dem.

      Og endnu en bekendelse ift kanon. Jeg kan ikke finde ud af at køre købescenarier og andres materiale. Jeg kan ikke abstrahere fra det, og det ødelægger min egen stil. Det var derfor DW og PbTA spil appellerede til mig: der er det mig og spillerne, der definerer verdenen. Dette er selvfølgelig mit helt særlige problem. Jeg ved, at de fleste sagtens kan abstrahere fra kanon og inkorporere kanon, men det er jeg altså møgdårlig til. More power to you, at du kan håndtere det 🙂 Og tak for kommentarerne!

      Liked by 1 person

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out /  Skift )

Google photo

Du kommenterer med din Google konto. Log Out /  Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out /  Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out /  Skift )

Connecting to %s